Energibesparelser

Kvalitetskontrol af energibesparelser og auditering af kvalitetssikringssystemer

22. marts 2012 blev der indgået en politisk aftale om den danske energipolitik 2012-2020, som forudsatte en øget energieffektivisering, der minimerer energispildet og energiforbruget i alle sektorer.

Denne aftale blev senest fornyet 16. december 2016 og dannede grundlaget for energiselskabernes energispareindsats mellem energi-, forsynings- og klimaministeren og net- og distributionsselskaberne inden for el, naturgas, fjernvarme og olie.

De enkelte energiselskaber etablerede et kvalitetssikringssystem, som bl.a. skulle have fokus på følgende områder:

  • Procedurer for håndtering af energisparesager
  • Gennemføre kvalitetssikring og kvalitetskontrol på udvalgte energisparesager forud for indberetning, samt gennemføre audits af kvalitetssikringssystemet.
  • Quality Projects har i perioden 2012 til 2021 arbejdet med kvalitetssikring af energibesparelser for net- og distributionsselskaberne, som primært har været fjernvarmeselskaber i Nordvestjylland samt auditeret deres kvalitetssikringsystem fra og med 2017.
  • Quality Projects har i periode 2012 til 2021 haft et tæt samarbejde med energirådgivningsfirmaet ProEnergi, som stiftede selskabet Lokaleenergibesparelser.dk, der har haft aftaler med en række fjernvarmeselskaber om håndtering af deres energibesparelser, men nu er nedlagt, da projektet ophørte i 2020.